Abort

Hvis en graviditet opstår uventet, oplever mange at omgivelserne foreslår abort. Det er et fysisk indgreb, men mange oplever at være følelsesmæssigt berørte bagefter. Derfor kan det være godt at overveje både de fysiske og de følelsesmæssige aspekter af en beslutning om abort.

På denne side kan du læse mere om abort. Du kan også få anonym rådgivning om abort og dine overvejelser gennem online rådgivning.

Ordet abort bruges både om spontane aborter og provokerede aborter. Spontan abort betyder, at en graviditet stopper af sig selv. Provokeret abort betyder at en læge afslutter graviditeten med et kirurgisk indgreb eller medicin – en såkaldt medicinsk abort eller kirurgisk abort. I Danmark er det lovligt at få foretaget abort til og med 12. graviditetsuge (det lægen kalder uge 11+6). En abort kan foretages på et hospital eller på en privat klinik.

Hvordan foregår en abort?

Der er to måder en abort kan foretages – medicinsk eller kirurgisk. Den medicinske abort kaldes også abortpillen.

Medicinsk abort
Medicinsk abort kan udføres indtil udgangen af 8. graviditetsuge på de offentlige sygehuse. Det kalder lægen uge 8+6.(De private gynækologer kan have andre vejledninger). Forløbet strækker sig over nogle dage. Fremgangsmåden kan variere fra sted til sted.

Ved en forundersøgelse på sygehuset eller på klinikken indtages noget medicin i tabletform, som får graviditeten til at gå til grunde. Derefter går man hjem. Når medicinen er indtaget, kan man ikke ombestemme sig.

To dage senere kommer man tilbage og indlægges i 4-6 timer. Man indtager noget andet medicin eller får lagt en stikpille ind i skeden. Denne medicin får livmoderen til at trække sig kraftigt sammen, og derved udstødes graviditeten. En medicinsk abort er forbundet med kraftig klumpet blødning og smerter, hvorfor man bliver på sygehuset i de pågældende timer. Nogle får kvalme, opkastninger og diarré. Blødningen kan fortsætte 2-6 uger (som en kraftig menstruation).

Omkring 14 dage efter aborten kontrolleres det ved ultralyds-scanning på sygehuset, om aborten er fuldstændig.

Kirurgisk abort

Kirurgisk abort kan udføres ind til udgangen af 12. graviditetsuge (det lægen kalder uge 11+6). Indgrebet foregår som en mindre operation, hvorfor man som regel lægges i fuld narkose. Først bliver livmoderen åbnet ved hjælp af instrumenter. Derefter suges og skrabes livmoderen tom. Indgrebet tager ca. 20 minutter, hvorefter man ligger til opvågning og observation. Man udskrives som regel fra sygehuset samme dag. Der vil efterfølgende være blødning i 2-4 uger (som en almindelig menstruation).

14 dage efter aborten kontrolleres det ved ultralyds-scanning på sygehuset, om aborten er fuldstændig.

Abort efter 12. uge

Efter 12. graviditetsuge kan der ikke foretages kirurgisk abort. Da igangsættes en graviditetsafbrydende fødsel. Hvis man ønsker abort efter 12. graviditetsuge, skal der være en særlig grund. Der skal sendes en ansøgning til et abort-samråd, der tager stilling til, om der kan gives tilladelse. Jo længere fremskreden graviditeten er, jo mere vægtig grund skal der være, for at få tilladelse til abort efter 12. uge.

Hvilke risici er der?

Efter en abort er der risiko for følgende:

  • Ufuldstændig abort. Hvis livmoderen ikke er helt tom efter aborten, er en udskrabning nødvendig. En udskrabning foregår som en (ny) kirurgisk abort. Det sker for 1-2 % ved kirurgisk abort og ca. 5 % ved medicinsk abort.
  • Vedvarende kraftig blødning. En (ny) udskrabning kan være nødvendig.
  • Infektion i livmoderen. En infektion er en betændelse der giver feber og generel utilpashed. Efter en medicinsk abort er risikoen for infektion ca. 1,6%. Efter kirurgisk abort er risikoen noget større, ca. 3 %, fordi der indføres instrumenter i livmoderen.
  • Hul i livmoderen. Den kirurgiske abort kan forårsage hul i livmoderen (risikoen er 0,2%). Dette gror oftest sammen af sig selv, men kræver observation på sygehuset i ½ til 1 døgn.

Hvordan vil jeg have det med det bagefter?

Mange kvinder føler sig umiddelbart lettede efter aborten, fordi de har en oplevelse af, at problemerne er løst. Nogle bliver kede af det efter aborten, men finder efterhånden en måde at leve med oplevelsen. Andre oplever, at der kommer en reaktion senere i livet.

Følelserne efter en abort kan være svære, og nogle oplever, at de ikke kan håndtere dem. Det kan resultere i psykiske følgevirkninger. Psykiske følger efter abort kan f.eks. være:

  • følelser af skyld, sorg eller vrede
  • ønske om at blive gravid igen
  • at føle afstand til eller have trang til at overbeskytte sine børn manglende evne til at fungere i hverdagen
  • nedtrykthed (mere end at være ked af det)
  • søvnproblemer
  • flashbacks
  • let til gråd
  • konflikter i parforholdet, som kan resultere i forholdets opløsning

Det viser sig, at man er mere udsat for at opleve psykiske følger efter en abort, hvis man er usikker på eller ambivalent over for beslutningen om abort. Man kan f.eks. være usikker, hvis:

  • man føler sig presset af andre til at tage beslutningen om abort
  • man føler, man ikke har andre valgmuligheder, fordi omstændighederne er uoverskuelige
  • man er gravid med et ønskebarn, men føler sig nødsaget til at få en abort, fordi barnet er handicappet
  • man har stærke moderfølelser
  • man har haft en depression før
  • man ikke bryder sig om abort i det hele taget

Psykiske følgevirkninger kan opstå kort eller lang tid efter aborten. Følgerne kan udløses af en anden svær oplevelse senere i livet.

Klik på menupunktet “Jeg har fået en abort” hvis du vil læse mere om de psykiske følgevirkninger af abort.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg overvejer abort?

Abort er ikke altid så nem og hurtig en løsning som det lader til. Man kan tænke: “Hvis jeg får en abort, er problemet løst.” Men en abort kan skabe andre problemer; såvel fysiske som psykiske.

Frygt er ikke en god baggrund at tage en beslutning på. Tanker om fremtiden kan gøre én bange, så man tager en overilet beslutning. Tidspresset kan måske få én til at gå i panik. Vi kan dog kun anbefale, at man forsøger ikke at lade frygten få overhånd. Det er bedre at tage en beslutning på baggrund af rolige overvejelser om sine tanker, følelser og spørgsmål om graviditet og abort.

Har man alle de relevante informationer om sin situation, er det lettere at træffe en god beslutning. Derfor kan det være godt at sætte sig grundigt ind i:

  • Hvilke valgmuligheder man har, når man er uventet gravid. Det kan være godt at overveje, hvad det vil betyde at blive forælder, at få en abort eller at bortadoptere. Overvej f.eks. hvordan du ville have det med hver enkelt mulighed, hvis det var din eneste mulighed.
  • Hvad abort er. Det er i valgsituationen, du har brug for at vide, hvordan abort foregår og hvad der sker. Beslutningen kan desværre ikke tages om, når først aborten er udført.
  • Hvilke støttemuligheder man har. Både før og efter abort har man mulighed for at få en støttesamtale, dvs en samtale med plads til spørgsmål, tanker, følelser og overvejelser. Hvis man bliver forælder er der flere økonomiske støttemuligheder. Her kan du læse mere om økonomi, børnepenge osv.

Abort kan føles som den eneste udvej, hvis graviditeten er opstået uventet eller omstændighederne er svære. Men man har et valg.

Man må anerkende at abort er en stor beslutning, der bedst træffes efter god overvejelse. Den bedste garant herfor er tid. Tag dig tid til at overveje dine valgmuligheder. Tag dig tid til at tænke over dine følelser. Tag dig tid til at overveje beslutningen.

Kend dine valgmuligheder

Læs videre her:

At blive forælder

Adoption

Online rådgivning om abort

Støttesamtaler før og efter abort