Jeg har fået en abort

For nogle kvinder er abortoplevelsen noget, som de har affundet sig med og er kommet over. Andre føler, at det er en smertefuld del af deres liv - noget som de er dybt påvirket af. Også selvom de følte, det var den rigtige beslutning, de tog dengang. Hvis du har det sådan, er det muligt at få hjælp.

Er mine følelser omkring aborten normale?

Efter aborten blev du måske umiddelbart lettet. Men nu oplever du måske følelser som skyld, sorg eller vrede. Måske synes du også, at det er svært at være i nærheden af babyer eller gravide kvinder. Eller måske har du svært ved at sove om natten, eller du er fuldstændigt optaget af abortoplevelsen.

Denne type følelser er almindelige efter en abort.

Det er nu anerkendt, at man kan have følelsesmæssige problemer efter en abort. Udover de førnævnte følelser, oplever du måske:

  • ønske om at blive gravid igen
  • afstand til eller trang til at overbeskytte sine børn
  • manglende evne til at fungere i hverdagen
  • nedtrykthed (mere end at være ked af det)
  • søvnproblemer
  • flashbacks
  • let til gråd
  • konflikter i parforholdet, som kan resultere i forholdets opløsning

Jeg fik en abort for længe siden...

Hvis du fik en abort for længe siden, har du måske for nylig oplevet noget i dit liv, som har bragt minderne og følelserne tilbage. Du har måske svært ved at lægge det fra dig. Måske er dette første gang, du tillader dig selv rigtigt at tænke på hvad der skete, og hvad aborten indebar.

Hvilken hjælp kan jeg få?

Det altid en god ide at tale med sin egen læge, når man oplever følelsesmæssige problemer, og de fleste læger vil være lydhøre.

Derudover har du mulighed for at skrive til os her på HvadNu efter abort. Vores
tilbud er en rådgiver, der har tid og lyst til at lytte. I kan gennemgå
de svære følelser efter aborten, så du kan tage skridt mod at bearbejde
aborten og komme videre.