Min partner er gravid

Måske er graviditeten et kæmpe chok for dig. Måske har du det fint med det. Måske er du vred over, at det er sket. Måske vil du gerne kunne "gøre noget ved det".

Uanset hvordan du har det med graviditeten, vil din reaktion betyde noget for din partner.

 

Hvad kan jeg gøre?

  • Find ud af hvad din partner forventer af dig i denne situation.
  • Mange mænd synes det er svært at vide, hvordan de kan hjælpe deres partner, når de står overfor en uventet graviditet. Den første indskydelse er måske at sige: "Jeg støtter dig, uanset hvad du vælger." Det lyder meget positivt, men din partner kan tolke det som om du siger: "Det er din beslutning. Jeg synes, vi skal gøre, hvad du vil. Jeg vil ikke tage ansvaret." Nogle kvinder har det fint med denne indstilling, men andre oplever at det gør beslutningsprocessen endnu sværere.
  • Det er kun få kvinder, som ønsker at tage beslutningen alene. Nogle par oplever at "problemet" kommer imellem dem, så der opstår en konflikt. Stå sammen med din partner så meget, som du kan.
  • Fortæl din partner, hvordan du tænker om graviditeten inderst inde. Gå ikke ud fra, at hun ved, hvad du tænker. Sig din mening uden at lægge pres på hende.
  • Din partner har ret til at træffe et informeret valg. Hjælp hende med at gennemgå informationen om valgmulighederne. 

Hvilke rettigheder har jeg?

Juridisk set har du som kommende far hverken ret til at forhindre en abort eller insistere på en abort eller på at graviditeten fortsættes. Dette gælder
også hvis I er gift.

Hvem kan jeg henvende mig til?

Uanset dine omstændigheder, er det en hjælp at tale tingene igennem
med én der er lidt på afstand af din situation. Skriv til os her
på HvadNu og få kontakt med en rådgiver
. Du kan henvende
dig alene eller sammen med din partner.