Hvem er vi

Hvadnu.dk drives af Hjerte for Liv. Foreningen blev stiftet i 2006 af Christina Braüner Klokkenga, jordemoder, MPH, med det formål at give information, rådgivning og støtte i forbindelse med uventet graviditet. Hjertet i arbejdet er et ønske om at hjælpe kvinder og pårørende, der oplever en graviditet som en livskrise. Vi tilbyder støtte undervejs i forløbet, hvor et skelsættende valg må tages – også efter valget er truffet.

Hjerte for Liv drives af frivillige medarbejdere, der deler den kristne tro og værdier som barmhjertighed, næstekærlighed og omsorg uden fordømmelse. I rådgivningsarbejdet lægger vi vægt på at give en personlig sparring af høj kvalitet udført af kompetente rådgivere. I mødet med brugerne lægger vi vægt på at udvise empati og respekt. Vi giver et personligt svar som rummer håb og redskaber, der kan hjælpe den enkelte i beslutningsprocessen. Vores mål er at informere, rådgive og støtte, så den enkelte får mulighed for at træffe en beslutning, der er velovervejet, velinformeret og så vidt muligt vinder genklang i hele personen.

Du kan læse mere om foreningen, visionen og muligheden for medlemskab på www.hjerteforliv.dk.

Hvadnu.dks rådgivere er:

  • Fagligt uddannede. Rådgiverne har en relevant uddannelse (f.eks. som sygeplejerske, psykolog, jordemoder, pædagog).
  • Velinformerede. Alle rådgivere kan give specifikke informationer om graviditet og abort. De har viden om kvinders erfaringer med graviditet og abort. De kan rådgive om støttemuligheder i forbindelse med uventet graviditet og abort.
  • Gode samtalepartnere. Rådgiverne er trænet i at rådgive gravide og pårørende i tvivl, så der arbejdes hen mod en personlig afklaring.
  • Frivillige. Rådgivernes primære motivation er et ønske om at hjælpe.
  • Uvildige. Der arbejdes ud fra klare retningslinjer om at valget ligger hos den enkelte.

Vores mål er at informere, rådgive og støtte, så den enkelte får mulighed for at træffe en beslutning, der er velovervejet, velinformeret og så vidt muligt vinder genklang i hele personen.

Ønsker du at skrive med en rådgiver, så klik her for at gå til online rådgivning.

Henvendelser ang foreningen eller arbejdet kan ske til:

HvadNu.dk
c/o Hjerte for Liv
Postboks 1404
9100 Aalborg

info(a)hvadnu.dk

Webmaster kan kontaktes via email: webmaster(a)hvadnu.dk